Virksomheder
Kommunerne miljøgodkender virksomhederne inden for de fleste brancher. Miljøministeriet miljøgodkender de mere komplekse virksomheder, samt virksomheder, hvor miljøministeren har besluttet at overtage godkendelses- og tilsynskompetencen, eller hvor kompetencen er blevet overført efter ansøgning fra virksomheden.
Miljøministeriets godkendelse af og tilsyn med virksomheder efter miljøbeskyttelsesloven varetages af miljøcentrene i Roskilde, Odense og Århus. Det drejer sig blandt andet om:
Godkendelse af nye virksomheder samt ændringer og udvidelser af de mest komplekse virksomheder
Tilsyn med ovennævnte virksomheder samt potentielt forurenende kommunalt ejede eller drevne anlæg til affaldsbehandling
Godkendelse og tilsyn af andre affaldsdeponier, hvor kompetencen er overført efter ansøgning.
Nærmere beskrivelse af opgaverne.
Lovgivningen udarbejdes af Miljøstyrelsen. Søg derfor yderligere information om lovgivning og tekniske oplysninger på Miljøstyrelsen.
Individuelle godkendelsesforløb
Der aftales individuelle godkendelsesforløb med virksomhederne frem for generelt udmeldte tider for sagsbehandling. Ved koordinering mellem miljøcentrene sikres det, at afgørelser og tilsyn bliver udført ensartet over hele landet.
På tilsynsområdet er udgangspunktet, at miljøcentrene vil overholde de minimumsfrekvenser, som miljøministeren har meldt ud for det samlede tilsyn. På alle virksomheder vil der blive gennemført et samlet tilsyn mindst hver 3. år.