De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder.
Kæruld. Foto: Mikkel Houmøller
Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne, der er udpeget på grundlag af EU’s naturdirektiver, udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. Ramsar-områderne er udpeget på grundlag af Ramsar-konventionen om beskyttelse af vigtige vådområder. Ramsar-områderne ligger alle indenfor grænserne af fuglebeskyttelsesområder, og beskyttelsen er dækket ind af EU-beskyttelsen.
Udpegning af områder
Miljøministeren udpeger områderne med hjemmel i miljømålsloven (§ 36).
Udpegningen sker formelt med den såkaldte habitatbekendtgørelse (senest med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter).
Bekendtgørelsen indeholder kort og lister over områderne og lister over de arter og naturtyper, som der bliver udpeget områder for i Danmark. Oplysninger om de enkelte områder, om arterne og naturtyperne findes her på Natura 2000-hjemmesiden.
Beskyttelse – krav om konsekvensvurdering og nej til skade på områderne
Der findes ikke en særlig ”habitatlov”. Områderne bliver som hovedregel beskyttet med de love, der allerede gælder, suppleret med særligt stramme retningslinjer for, hvornår der kan gives tilladelser eller planlægges. Det er især den omfattende natur- og miljølovgivning, der beskytter områderne. De fleste aktiviteter, der kan påvirke områderne, kræver således tilladelse eller planlægning efter denne lovgivning.
En hovedhjørnesten i beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er der krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af et projekt eller en plan i de tilfælde, som kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen eller projektet ikke besluttes.
Dette krav fremgår for Miljøministeriets lovgivning af habitatbekendtgørelsen. Andre ministerier, f.eks. Transport- og Energiministeriet, har indføjet tilsvarende krav til tilladelser og planer efter deres lovgivning. Fødevareministeriet er på vej med regler i fiskeriloven.
Særlig anmeldelsesordning
En række aktiviteter, der kan skade områderne, kræver ikke tilladelse efter den gældende lovgivning. Derfor skal visse aktiviteter i Natura 2000-områderne anmeldes, inden de sættes i gang (eksempelvis opdyrkning af vedvarende græs i fuglebeskyttelsesområder, ændring af tilstanden af § 3 natur under størrelsesgrænsen, fældning af løvskov m.m.). Der gælder en anmeldelsesordning i skov (efter skovloven) og udenfor skov (efter naturbeskyttelsesloven). Se mere herom under anmeldeordning.
Pligt til indgreb i særlige situationer
Habitatdirektivet fordrer, at medlemslandene skal ”træffe særlige foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og betydelige forstyrrelser for arterne”. Hvis det er nødvendigt, skal der således gribes ind overfor igangværende aktiviteter. Det er sket i mange områder, f.eks. ved at der er lavet reservater, der begrænser jagt og færdsel eller regler om særlig flyvehøjde over Natura 2000-områder.
Der er i naturbeskyttelsesloven og skovloven indført særlige bestemmelser, som kommunerne eller Skov- og Naturstyrelsen skal bruge, hvis der ikke er nogen anden mulighed for at afværge forringelser eller forstyrrelser.
Natura 2000-planlægning og aktiv forvaltning
Habitatdirektivet indeholder krav om aktivt at arbejde mod gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Det sker i Danmark på grundlag af en Natura 2000-planlægning. En Natura 2000-plan indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-planen udarbejdes på grundlag af miljømålsloven og skovloven (for skovbevoksede arealer i fredskov), og vedtages 1. gang i 2009 og derefter hvert 6. år (dog for skov hvert 12. år).
Der er lavet regler om fastsættelse af mål (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder).
Målene for naturtilstanden og indsatsprogrammet er bindende. Kommunerne skal med særlige handleplaner omsætte indsatsprogrammet til konkret naturgenopretning, pleje eller lignende. I skoven er det Skov- og Naturstyrelsen, der forestår gennemførelsen. Se mere under Natura 2000-planlægning i menuen til venstre.
Habitatbeskyttelse udenfor Natura 2000
Habitatdirektivet rummer også regler om at beskytte særlige arter, både i og udenfor Natura 2000-områder. Det er de såkaldte bilag IV-arter. Disse arter (flere padder, markfirben, odder, hasselmus m.fl.) må ikke få beskadiget deres yngle- eller rasteområder. Der er fastsat regler i habitatbekendtgørelsen, som pålægger myndighederne at sikre sig, at der ikke gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområderne.
Information til lodsejere
Skov- og Naturstyrelsen har udsendt en folder,
"Landbrug og Natura 2000", til alle landmænd om Natura 2000 og artikel 12. Folderen giver en god generel introduktion.
Vejledninger til myndigheder
Love
Bekendtgørelser
Diverse