Landsplan
Hvad er landsplanlægning, og hvordan varetages de landsplanmæssige interesser?

Staten afstikker de overordnede retningslinier for planlægningen, mens det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinier og visioner til faktisk fysisk planlægning. Samtidig har de fem regioner ansvaret for en ny plantype - den regionale udviklingsplan - som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning.
Der udarbejdes ikke en samlet landsplan, men miljøministeren skal efter hvert nyvalg fremlægge en landsplanredegørelse til brug for kommuner og regioner.
De landsplanmæssige interesser varetages herudover hovedsageligt gennem miljøministerens beføjelser til at yde vejledning og fastsætte retningslinjer for den kommunale planlægning (landsplandirektiver mv.). Desuden får miljøministeren med den ændrede planlov pligt til at gøre indsigelse mod en kommuneplan, hvis den strider mod nationale og regionale interesser.
Ny landsplanredegørelse
Tidligere landsplanredegørelser
Som opfølgning på landsplanredegørelse 2006 er der igangsat samarbejdsprojekter mellem miljøministeren og hhv. 17 østjyske borgmestre samt 17 borgmestre og regionsrådsformanden i Region Sjælland:
Det Østjyske Bybånd
Sjællandsprojektet