Hvor kan man se kæmpe-møllerne i dag?
Ingen steder. Møller på 250 meter er slet ikke udviklet endnu, og de vil formentlig først være klar om nogle år. De største møller i verden er i dag cirka 180 meter, og de første møller på testcentret vil være 150-200 meter høje.
Hvordan måler man en mølles højde?
Højden måles fra jordoverfladen til møllevingens øverste spids i højeste tilstand. Det er derfor ikke selve tårnet, det bliver 250 meter, men det hele, inkl. møllevinge. Tårnet bliver cirka 150 meter højt.
Hvor markante bliver kæmpemøllerne i landskabet?
250 meter høje møller vil man kunne se på op til 57 kilometers afstand. Også om natten vil man kunne se centret, fordi der bliver høje master med hvidt, blinkende lys af hensyn til flysikkerheden. Se også visualieringer på forsiden.
Hvorfor tester man ikke havvindmøller på havet og landvindmøller på land?
Der er ingen forskel på havvindmøller og landvindmøller i teknisk forstand. På vore breddegrader er det mest almindeligt at placere kæmpemøller på havet, men andre steder kan de stå i en ørken eller på et bjerg. Alle møller skal testes på land, hvor man kan levere de rette vind- og turbulens forhold.
Hvorfor ikke teste møllerne på havet, hvor der er mere plads?
Se under Vision om det nationale testcenter.
Hvad er ruhed?
For at kunne teste en vindmølle skal der foran møllen være et vindfelt med en bestemt ruhed – det vil sige en bestemt gnidningsmodstand, som vinden skal passere, inden den rammer møllen. Hvis vindfeltet har skov eller bygninger, bliver ruheden for stor. Hvis vindfeltet kun er vand, er ruheden for lille. Skov giver en ruhed på 3-4, men hav har ruheden 0. Den ideelle ruhed er på 1-2.
Hvordan kan 15 m høje træer genere 250 meter høje møller?
De skaber turbulens, som gør en test ugyldig. Et enkelt træ gør ingen skade, men grupper af træer virker som mure for vinden. Man kan derfor som udgangspunkt kun tillade beplantning i tre meters højde i vindfeltet. Se også under "Hvad er ruhed?".
Hvorfor kan testcentret ikke ligge ved det nuværende testcenter på Høvsøre?
Høvsøre har ikke de vind- og turbulensforhold – ruheden – der skal til for at teste kæmpevindmøller. Det er netop erfaringer fra Høvsøre, der gør, at vi nu meget præcist ved, hvilke krav, der skal være til test.
Kommer der sandflugt, når træerne fældes?
Nej. Jordbunden vil i starten være sikret af trærødder. Derefter vil opsamlet næring i skovbunden hurtigt sætte skub i ny, tæt vegetation, som sikrer yderligere mod sandflugt.
Hvor lang tid går det, før man kan bruge området igen?
Det kan benyttes umiddelbart efter, at fældnings- og oprydningsarbejdet er færdigt.
Hvorfor kunne man ikke sprede møllerne på flere steder?
Man skal kunne lave fuldskalaafprøvning af en vindmølleparks samspil med energisystemet.
Hvor mange møller er der i området i forvejen?
I hele Thisted kommune er der opstillet 227 vindmøller.
Hvor stor en andel af Thisted Kommune udgør testcenteret – med vindfelt?
Det udgør godt 30 km2, hvilket er lige under 3 pct. af Thisted kommunes areal (1091 km2)
Hvorfor haster det sådan? Kæmpemøllerne er jo først klar om nogle år?
Vindmølleindustrien har behov for flere testpladser til de møller, der allerede er udviklet. Centret bliver så fremtidssikret, så det også kan teste fremtidens kæmpemøller.
Hvor langt væk skal man fra testcentret, før der er helt stille?
Det kan man ikke sige, for støj fra vindmøller svinger afhængig af vinden. F.eks. stiger støjen ved vindhastigheder højere end 6 – 8 m/s, men ved hård vind støjer møllen ofte slet ikke. Ved svag vind drejer møller som bekendt ikke, og så støjer de ikke. Se støjkort, der viser, hvor stor afstand der skal til for at støj ved 8 m/s dæmpes fra 44 til 39 dB.
Hvorfor skal centret etableres med en anlægslov?
Det Nationale Testcenter er så stort et projekt, at det har national betydning. Derfor skal et flertal i Folketinget stå bag, mener regeringen. Ligesom når man anlægger store motorveje. Det gør det samtidig muligt at tilsidesætte nationale regler, der er uhensigtsmæssige for projektet.
Hvad er fredskov?
Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at arealet altid skal anvendes til skovbrugsformål. Fredskoven kan derfor kun fældes under særlige omstændigheder, f.eks. hvis Folketinget vedtager en anlægslov.
Hvor mange træer skal fældes?
Det kan ingen sige noget om. Skov gøres op i hektar, ikke i antal træer. Gamle skove har få, men store træer, mens yngre skov har flere, men mindre træer. Østerild Plantage har både områder med ældre større træer og områder med nye mindre træer.
Vil salget af så store mængder flis fra rydningen ikke udhule markedet?
Det vil man forhindre ved at sælge flisen i portioner frem til 2015.
Vil fugle kunne kollidere med møllerne?
Der er en risiko. Den vil man minimere ved at sætte vimpler på masternes barduner.
Vil statsskovene miste deres certificering pga. skovrydningen?
Da der er tale om en meget stor rydning, har Skov- og Naturstyrelsen efter de gældende regler orienteret NEPCon, som har tilsyn med certificeringen af statens skove. Nu er det op til NEPCon at vurdere rydningen i forhold til certificeringen.
Bliver der eksproprieret til den statslige skovrejsning?
Nej. Ifølge Naturbeskyttelsesloven, må der ikke eksproprieres til statslig skovrejsning. Erhvervelser sker som udgangspunkt ved frivillige handler til priser, der godkendes af SKAT. Staten køber arealerne i takt med, at de kommer til salg, og skoven rejses altså gradvis.
Bliver der offentlig adgang til området?
Ja, men visse områder vil blive afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele. Testområdet vil ikke blive indhegnet. Testcentrets vindfelt og landskabet omkring et vil fortsat være åbent som nu med stier og udsigtstårne.
Frigiver træfældningen C02?
Træer binder CO2, mens de vokser, og når træerne fældes, frigives den mængde CO2. Det meste af det træ, der fældes i Østerild, laves til flis og bruges til varme på kraftvarmeværker, og der plantes nye træer – der jo binder CO2 – andre steder i Danmark som erstatning. Regnskabet går dog ikke helt op, da de nyplantede træer ikke binder så meget CO2 som gamle træer. Det vurderes, at den samlede nettofrigivelse af CO2 i forbindelse skovrydning er på 0,4-0,5 megaton CO2. Herudover er det ikke muligt at opstille et fuldstændigt CO2-regnskab, fordi det præcise indhold i de projekter, som skal sikre erstatningsnatur og –skov, endnu ikke er kendt.